Skip to main content

Current issues in anthropological perspective

ArtsCulture And Society
Credits5
·
Semester offeredSemester 1 (Fall)
·
Last updated3 months ago

Description

Formål: Formålet med faget er at introducere den studerende til, hvordan antropologiens begreber og debatter kan bidrage til belysningen af en række aktuelle problemstillinger og samfundsspørgsmål. Faget knytter sig til undervisningen på faget ”Antropologiens faghistorie og grundbegreber” ved at eksemplificere, hvordan centrale begreber og udviklinger i fagets historie kan aktualiseres og bruges til at perspektivere nutidige problemstillinger, herunder problemstillinger af transnational og global karakter; eksempler kunne være migrationsproblematikken i Europa, nutidens afrikanske borgerkrige eller aktuelle miljø- og bæredygtighedsspørgsmål. Behandlingen af disse problemstillinger omfatter inddragelsen af nyere litteratur, der på forskellig vis lægger sig op ad og bygger videre på klassiske studier og diskussioner i fagets historie. Faglige mål: Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på, i hvor høj grad den studerende kan: Viden: - dokumentere kendskab til og overblik over udvalgte, aktuelle problemstillinger og samfundsspørgsmål, som er blevet belyst antropologisk - redegøre for, hvordan antropologiske begreber og perspektiver kan bringes i anvendelse på et nutidigt materiale. Færdigheder: - vurdere relevansen af antropologiske begreber og perspektiver i belysningen af en aktuel problemstilling - formidle faglige indsigter skriftligt på præcis og klar vis. Kompetencer: - identificere og vurdere antropologiens brugbarhed i forskellige sociale og kulturelle kontekster - samarbejde i grupper om løsningen af konkret stillede opgaver, samt være i stand til at indgå i en dialog med andre studerende og undervisere om faglige og videnskabelige problemstillinger.

Course outline
Checking availability…

Preview the 5 closest equivalencies already indexed in our system

No matches found for this course.